Hvis dit barn er overvægtigt, er der flere konkrete måder du som forælder kan hjælpe på. Men i virkeligheden handler det som forælder også om at motivere, være rollemodel, hjælpe, støtte og skabe nogle rammer, som gør det muligt for barnet at leve i et sundt miljø, som fremmer de psykiske og fysiske livsbetingelser.
At have sunde livsbetingelser skal være sjovt, inspirerende og enkelt, sådan at nye livsstilsændringer ikke bliver forbundet med noget trist og kedeligt m.m. Barnet skal i den grad roses og anerkendes undervejs. Barnet skal opleve sejre og motiveres i en positiv ånd. Dette vil på sigt også støtte familiens fællesskab og endvidere øge barnets selvværd og selvtillid.
Følgende er forslag til måder, hvorpå du kan hjælpe dit barn:
- Se familiens spisevaner igennem
- Hvad spiser vi egentlig? Og hvad er det hermed vores barn spiser?
- Hvad kan vi ændre på, så vores kost bliver sundere?
- Lav nogle sunde og sjove madpakker og mellemmåltider
- Opfordrer barnet til at drikke vand, og sørg for at barnet har en ren og lækker drikkedunk til skolen/institutionen
- Det er altid sjovt når far og mor også er med, det er jo sundt for alle, og godt at have noget familien laver i fællesskab. I kan f.eks. tage tur i svømmehallen, cykle, gå lange ture med familiens hund osv.