Børn med overvægt har også brug for succes!

Der er i dag meget fokus på problemet med overvægtige børn og unge. Der bliver gjort meget for at komme overvægten til livs, men vi skal huske på, at det er børn og unge i en skrøbelig tid og situation, og at de i den grad har brug for succesoplevelser.

Du behøver ikke, at fortælle dit barn at han/hun er for tyk, men i stedet sørge for at det mad der bliver serveret ikke er fedende.
Gør det til vane, at der er frugt og grønt, og at det bliver indbydende serveret. Når der skal hygges og gør det klart for barnet at nu hygges der, for man kan godt hygge uden slik, chips og sodavand. Det skal ikke gøres til en straf at spise frugt og grønt, fordi man er for tyk.

Tit og ofte er det heller ikke et spørgsmål om hvad der kommer på bordet når der skal hygges, men mere et spørgsmål om at være sammen med mor og far.

Gør det også til vane at gå ture, cykle og lege, ude som inde med barnet. Husk at det man gør, for at barnet skal komme de overflødige kilo til livs, skal være sjovt. Lad være med at fortælle, at det er for at barnet skal tabe sig, det skulle gerne være noget der kommer af sig selv og uden at barnet lægger mærke til det.

Man hjælper også sit barn med at komme de overflødige kilo til livs ved ikke at have de fedende chips og sukkerholdige sodavand stående.

 



Kontakt Bigkids